Creme mod gnavsår bedst i test: 6 midler mod gnidninger
Af Peter, Klunke-Kongen hos klunkevoks.dk · Opdateret
Vinderen af Klunketesten for creme mod gnavsår er Klunke Voks by Dick Johnson (Klunke-score 8,6 af 10), fordi den bliver liggende, når du sveder, plejer huden med sheasmør og er uden parfume. Billigst pr. ml er Matas Medicare Vaseline (38,63 kr pr. 100 ml), som tager en flot andenplads. Vi har sammenlignet 6 midler mod gnidninger mellem lårene og i skridtet på pris, indhold og hvad producenterne selv lover.
Dagens klunkejoke: Hvorfor går cowboys altid så underligt? Fordi ingen har fortalt dem om Klunke Voks. Hesten har vidst det i årevis.

Resultatet: creme mod gnavsår bedst i test
| Plads | Produkt | Størrelse | Pris | Pr. 100 ml/g | Klunke-score |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Klunke Voks by Dick Johnson | 50 ml | 119 kr (79 kr ved 3 for 2) | 238 kr (159 kr ved 3 for 2) | 8,6 |
| 2 | Matas Medicare Vaseline | 150 ml | 57,95 kr | 38,63 kr | 7,4 |
| 3 | Body Glide Original Anti Chafe | 42 g | 129 kr | 307,14 kr | 6,8 |
| 4 | The Skin Agent Move Anti Chafe Balm | 75 ml | 179,95 kr | 239,93 kr | 6,4 |
| 5 | Matas Striber Baby Pudder uden parfume | 90 g | 59,95 kr | 66,61 kr | 5,2 |
| 6 | Oil of Life kokosolie | 500 ml | 124,95 kr | 24,99 kr | 4,4 |
Priser er pris pr. 14. oktober 2026 hos Matas, triathlonshop.dk og klunkevoks.dk. Vi sælger selv Klunke Voks, og det har vi ikke tænkt os at skjule. Vi har til gengæld heller ikke skjult, at den ikke er billigst.
Sådan testede vi
Planen var enkel: 20 kilometer løb i shorts, en flaske vand og seks forskellige midler fordelt på inderlårene. Efter 20 meter kunne vi ikke mere. Heldigvis lå der en pølsevogn lige der, så vi besluttede at færdiggøre testen dér. Hvis du bare vidste, hvor god en rød pølse er, når man rigtig er ude at dyrke sport. Og lugten. Den glemmer man aldrig.
Med sennep på fingrene gik vi over til plan B: en fakta-test. Vi har gennemgået hvert middel på de ting, der kan dokumenteres, og givet point fra 1 til 10 i fem kategorier. Klunke-scoren er gennemsnittet. Pointene er vores egen vurdering ud fra fakta, ikke laboratoriemålinger.
| Kategori | Hvad vi kiggede på |
|---|---|
| Bliver liggende | Holder det, når du sveder? Er det fedt- eller voksbaseret, pudder eller olie? |
| Plejer huden | Indeholder det noget, der blødgør, eller lægger det bare en film? |
| Skånsomt | Parfume, allergimærker og dokumenteret indhold. |
| Pris pr. ml | Hvad koster 100 ml eller 100 g? |
| Klunke-faktor | Er det lavet til skridtet, eller bliver det bare brugt der i nødstilfælde? |
1. Klunke Voks by Dick Johnson: vinderen
Klunke Voks er udviklet i Finland til huden i mandens intime område, altså præcis dér, hvor det gnaver mest. Den er lavet med sheasmør, er uden parfume og parabener og har fået A-kolbe i Forbrugerrådet Tænks Kemiluppen. Konsistensen er vokslignende, så den bliver liggende, også når du sveder. Politikens Bagside har også testet Klunke Voks, og deres konklusion står i overskriften: den giver bløde boller.
Plus: Bliver liggende, plejer, uden parfume, lavet til skridtet. Minus: Dyrere pr. ml end vaseline. 3 for 2 hjælper, men den slår ikke en krukke fra Matas på pris.
Point: Bliver liggende 9, plejer 9, skånsomt 9, pris 6, klunke-faktor 10. Klunke-score 8,6.
2. Matas Medicare Vaseline: billigst og ærlig
Klassikeren. 150 ml uden parfume, vegansk, Svanemærket og Asthma Allergy Nordic-mærket. Den bliver liggende, men den lægger mest en film og plejer ikke rigtig. Den kan føles tung og klistret, og den elsker at sætte sig i dine bukser. Vi har en hel guide til vaseline i skridtet.
Point: Bliver liggende 8, plejer 5, skånsomt 9, pris 10, klunke-faktor 5. Klunke-score 7,4. (pris hos Matas)
3. Body Glide Original: sportsfolkets stift
En stift, du smører på som en deodorant. Vegansk, sved- og vandafvisende og uden petroleum, lanolin og mineralolie. Ingredienslisten står åbent på siden, og det giver point. Men 42 gram for 129 kr gør den til den dyreste pr. gram i testen, og en stift er ikke lige så nem at få ind under klunkerne som en creme.
Point: Bliver liggende 9, plejer 6, skånsomt 9, pris 3, klunke-faktor 7. Klunke-score 6,8. (pris hos triathlonshop.dk)
4. The Skin Agent Move Anti Chafe Balm
En balm med en blanding af fedtsyrer, som ifølge Matas forhindrer gnidninger fx mellem lårene. Lavet til formålet, men ingredienslisten stod ikke på siden, og prisen pr. ml er høj. Navnet lyder som en hemmelig agent, men det giver desværre ikke point.
Point: Bliver liggende 8, plejer 7, skånsomt 6, pris 4, klunke-faktor 7. Klunke-score 6,4. (pris hos Matas)
5. Baby Pudder uden parfume
Pudder holder huden tør, og Matas' eget baby pudder er Svanemærket og uden parfume. Problemet: Pudder forsvinder, så snart sveden kommer, og efterlader hvide striber på de mørke bukser. Godt til en tør dag på kontoret, ikke til en halvmaraton. Babyer har det fint med det. Babyer løber heller ikke 20 km. Det gør vi så heller ikke.
Point: Bliver liggende 3, plejer 3, skånsomt 9, pris 7, klunke-faktor 4. Klunke-score 5,2.
6. Kokosolie: taberen
Billigst pr. ml i testen, og den dufter af ferie. Men producenten nævner kun madbrug, olie løber, når du bliver varm, og olie og latexkondomer er ikke venner. Ender du med kokosolie i skridtet, ender du også med at dufte som en piña colada i timevis. Det er ikke nødvendigvis et problem, men det er heller ikke en strategi.
Point: Bliver liggende 2, plejer 5, skånsomt 4, pris 10, klunke-faktor 1. Klunke-score 4,4, og sidstepladsen.
Sådan undgår du gnavsår
- Smør før, ikke efter. Creme mod gnavsår forebygger. Når det svier, er skaden sket.
- Tør huden først og brug et tyndt lag. En ært pr. inderlår er nok.
- Vælg tætsiddende tøj uden grove syninger, og drop bomuld tæt på kroppen.
- Vask med noget mildt bagefter, fx Klunke Shampoo til Hængeløg, og smør igen.
Læs hele forklaringen i anti chafing creme og gnavsår i skridtet.
Gå til lægen hvis: huden er åben, væsker, bliver varm og hævet, du får feber, eller det ikke bliver bedre efter nogle dage. Læs mere på sundhed.dk. Klunke Voks er en plejecreme til forebyggelse, ikke et lægemiddel.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den bedste creme mod gnavsår?
I Klunketesten vandt Klunke Voks med 8,6 point, fordi den bliver liggende ved sved og plejer huden. Er pris det vigtigste, er vaseline et fint valg.
Hvad er forskellen på gnav, gnidninger og gnavsår?
Gnidninger er årsagen: hud mod hud eller tøj. Gnav er den røde, sviende hud. Et gnavsår er, når huden er gået i stykker. Cremen skal forebygge, før det bliver til sår.
Kan kvinder bruge Klunke Voks mod gnav mellem lårene?
Ja. Den er uden parfume og parabener og bruges også af kvinder mellem lårene. Se creme mod gnav til kvinder.
Kan jeg bruge creme mod gnavsår sammen med kondom?
Nej, ikke som glidemiddel. Fedtholdige cremer, vaseline og olier kan svække latexkondomer.
Er Klunke Voks et hårfjerningsprodukt?
Nej. Den hedder voks, men det er en blødgørende creme. Hårene bliver siddende.
Køb testvinderen: Klunke Voks 119 kr (3 for 2)
Flere tests: Se alle vores tests i Klunketesten, fx buksefedt bedst i test. Fri fragt over 399 kr.
Produkterne fra siden
-
Klunke Voks by Dick Johnson - 50 ml
129,00 kr119,00 kr -
Klunke Voks - 12 stk. (1 års forbrug)
1.548,00 kr899,00 kr
Fri fragt over 399 kr · Diskret pakke · Sendes fra Danmark samme dag ved bestilling inden kl. 14 på hverdage
Få 10% på første ordre og en god griner i indbakken
Dick Johnsons nyhedsbrev: gaveideer før alle andre, tilbud på Klunke Voks og fræk humor. Ingen spam, kun klunkevenligt indhold. Afmeld når du vil.