Gnidninger ved løb og fitness

Gnid ved løb og styrketræning kommer fra tre ting på samme tid: sved, salt og friktion. Sveden gør huden blød og sårbar, saltet virker som fint sandpapir, og friktionen fra tøj, syninger eller hud mod hud gør resten. Du kan påvirke alle tre.

Hvor det typisk opstår

  • Inderlår og skridt, især ved langdistance og i varme
  • Brystvorter, særligt i løse bomuldst-shirts
  • Armhuler og under pulsbælte
  • Hæl og tæer, hvis sokken flytter sig

Tøjet først

Tætsiddende løbeshorts eller tights gnider mindre end løse shorts, fordi stoffet bevæger sig med huden i stedet for mod den. Undgå bomuld tæt på kroppen: det holder sveden og bliver tungt. Tjek syningerne med fingeren inden du køber. Sidder de lige dér hvor du plejer at få gnid, så vælg noget andet.

Så kommer cremen

Smør et tyndt lag Klunke Voks på de steder du kender fra tidligere, inden du tager tøjet på. Den vokslignende konsistens bliver liggende hvor du har smurt, også når du sveder, og den holder huden blød. Gør det til en del af rutinen i stedet for noget du gør når det er for sent.

Efter træning

Skift ud af det våde tøj med det samme. Sved der tørrer på huden er den dårligste kombination af salt og varme du kan give dig selv. Vask, tør ordentligt, og smør igen hvis huden føles stram.

Ofte stillede spørgsmål

Hjælper babypudder?
Pudder suger fugt, men det forsvinder hurtigt når du sveder, og det giver ingen glidende effekt. Til længere træning bliver en creme liggende længere.

Kan jeg bruge det til marathon?
Ja, og tag lidt med i depotet. Flere har gennemført marathon med Klunke Voks. Send gerne et billede til post@klunkevoks.dk.

Huden er allerede hudløs, hvad gør jeg?
Lad den komme i ro, og spørg lægen hvis det ikke bliver bedre. Klunke Voks er pleje af normal hud, ikke sårbehandling.

Se hele sportsudvalget.

Tilbage til blog